Uddelingen af AIDS-Fondets forskningslegater sker på baggrund af ansøgninger fra forskere og forskerteams. Ansøgningerne vurderes af et forskningsudvalg, som indstiller til AIDS-Fondets bestyrelse for endelig uddeling.
Vi har i øjeblikket lukket for ansøgninger til forskningslegater. Fremtidige uddelinger vil blive annonceret her på siden.
Der er tidligere primært uddelt støtte til nationale forskningsprojekter om hiv inden for følgende områder:
- Forebyggelse – eksempelvis viden om brugen af PrEP eller ”treatment as prevention”
- Behandling – eksempelvis ny viden om de få, der af forskellige årsager ikke er i behandling i Danmark
- Livet med hiv – eksempelvis levevilkår i relation til mental sundhed eller aldring
- Kernemålgrupper – eksempelvis forebyggelse blandt visse minoritetsetniske grupper eller ny viden om hiv blandt transpersoner i Danmark
Forskningen kan både have klinisk og medicinsk karakter og mere samfundsvidenskabelig og folkesundhedsmæssig karakter
Forskningspuljen støtter ikke:
- Deltagelse i konferencer og kongresser
- Allerede gennemførte aktiviteter
- Informationsmateriale